Hjælp til..

Stress 

Symptomer på stress kan komme til udtryk på mange måder. Stress er en overbelastning af dit system og kan både forekomme psykisk og fysisk. Stress er en naturlig tilstand, der gør det muligt, at handle hensigtsmæssigt, i ekstreme situationer. Problemet opstår først, når indre og ydre krav overstiger de ressourcer, som vi har hver i sær. -Eller oplever, at vi har. 

Man kan bliver stresset på arbejdspladsen fra tid til anden. Det afgørende er, hvor længe man befinder sig i stressen. Ligeledes om stressen er stimulerende eller ødelæggende. Faktisk er det kun den første times stress, der er gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen. 

Symptomer på stress: 

Hovedpine • Hjertebanken • Svimmelhed • Diarre • Rysten på hænder • Lydoverfølsomhed • Træthed • Søvnbesvær • Hukommelsesbesvær • Koncentrationsbesvær • Utålmodighed • Vredesudbrud • Angst • Depression 

Du kan i øvrigt læse mit blogindlæg om de udløsende stressfaktorer her

Angst

De fleste kender til angst i mere eller mindre grad. For nogle bliver angsten langvarig og meget intens. De oplever, en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i almindelige gøremål. 

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt. 

For nogle løber angsten løbsk, og udvikler sig til en sygdom. F.eks. oplever nogle, at angsten udløses af helt almindelige hverdagssituationer. Det kan være ved at købe ind eller tage med bussen. – Her er angsten ude af proportion med den reelle fare. 

Der er mange former for angst. Lige fra let nervøsitet til voldsomme panikanfald, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angsten kan derfor blive så invaliderende, at man ikke kan leve et normalt liv. 

Symptomer på angst:  

Hjertebanken • Åndenød • Svedige håndflader • Svimmelhed • Mavesmerter • Kvalme • Prikken og snurren i fingrene • Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer.  Psykiske symptomer: Ængstelse • Anspændthed • Uvirkelighedsfølelse • Dødsangst • Angsten for at miste forstanden. 

Depression

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig. Depression er en alvorlig lidelse, som nedsætter livskvaliteten betydeligt. Livet kan virke tungt og uoverkommeligt og man kan mangle overskud til hverdagen. Tankerne er negative og man kan føle, at man ikke har noget at tilbyde andre. 

Der er 3 grader af depression: 

Let depression:

Her er man i stand til at fortsætte en normal hverdag med job og fritidsaktiviteter – dog med nedsat livskvalitet. 

Moderat depression:

Her har man typisk svært ved at fungere på arbejdet, i familien og i fritiden. Mange har problemer med at sove og vågner tidligt. 

Svær depression:

Her kan man ikke få hverdagen til at fungere. Hverken på jobbet, i familien eller i fritiden. Man kan have tanker om selvmord. Der kan forekomme psykotiske symptomer såsom vrangforestillinger (f.eks. at man er skyld i en ulykke) eller hallucinationer (eksempelvis kan man høre stemmer). 

Symptomer på depression: 

Du bevæger dig langsommere end normalt • Du taler langsommere • Tristhed • Selvbebrejdelser • Skyldfølelse • Lavt

selvværd • Irritabel og opfarende • Hovedpine • Brystsmerter • Mavesmerter • Smerter i nakke/ryg • Følelsen af meningsløshed • Følelsen af

håbløshed • Søvnbesvær • Stærkt nedsat appetit eller overdreven appetit • Tanker om selvmord 

Behandling af depression:

Depression er en alvorlig sygdom, som du skal tage alvorligt. Derfor anbefaler jeg altid at tage kontakt til egen læge, psykolog eller behandler. 

Følg din eventuelle medicinske behandling, anvist af lægen – stop ikke medicinen, bare fordi du har fået det bedre. 

Sæt dig ind i sygdommen og vid så meget som muligt. Tidlige tegn kan f.eks. være at du begynder at vågne tidligt.  Det kan også være negative tanker eller at du har svært ved at huske. 

Øv dig i at bryde negative tanker, når de kører i ring. Afled dig selv og flyt fokus fra de negative tanker. 

Spis sundt, dyrk motion og undgå alkohol. 

Vær åben om hvordan du har det. 

Har du selvmordstanker kan du kontakte Livslinien på tlf. 7020 1201 

Er du pårørende til en person der truer med selvmordshandlinger eller til én, der har taget sit eget liv? Kontakt da NEFOS på 6312 1226 for råd og vejledning.

Sorg 

Sorg er en naturlig psykisk og fysisk reaktion i livet, som vi mennesker ikke kan undgå. Det er en grundfølelse, som bor i os alle, og som er meget forskellig fra person til person.  

Der er tale om en kombination af fysiologiske, sociale, følelsesmæssige, adfærdsmæssige, kognitive, og eksistentielle reaktioner. 

Sorgfølelsen opstår oftest efter at have mistet en, vi holder af.  

Sorg kan føles enormt pinefuld og overvældende, særligt i den akutte fase lige efter tabet. 

Det er dog en helende og nødvendig proces, som medvirker til livet uden den, man har mistet. 

Når vi taler sorg, skal vi være opmærksomme på, at der er 2 former: Det naturlige sorgforløb samt det komplicerede sorgforløb. 

Førstnævnte er det mest almindelige, hvor op i mod 80% oplever et naturligt og helende sorgforløb. Under sådan et forløb udvikler sorgen sig over tid. Dette er medvirkende til, at man accepterer tabet, som den sørgende lærer at leve med. 

I de komplicerede sorgforløb aftager sorgreaktionen ikke, men forbliver intens og invaliderende. Den sørgende fastlåses i sorgen.

Man skal være opmærksom på symptomer som indikerer depression, PTSD, angstlidelser og/eller fysiske lidelser, som kan vare ved i årevis.

Eksempler på sorgreaktioner:

Følelsesmæssige:

Chok • Fortvivlelse • Vrede • Skyld • Modløshed • Ensomhed • Savn og længsel  

Fysiske:

Søvnforstyrrelser • Manglende appetit eller Overspisninger • Anspændthed • Træthed • Infektioner • Hovedpine • Mavepine og kvalme

Adfærd:

Grådlabil • Urolig • Hyperaktiv • Aggressiv • Indadvendthed • Misbrugsadfærd • Undgåelse af steder og personer der minder om tabet • Sociale: Øget behov      for støtte • Øget Sensitivitet • Øget irritabilitet • Isolation • Stopper aktiviteter • Oplever at ingen forstår.

Tankemæssige:

Hukommelses- og koncentrationsbesvær • Forvirring • Grubleri • Uvirkelighedsfornemmelse • Tvivl • Optaget af afdøde og døden • Bekymringer om      fremtiden • Selvmordstanker

Eksistentielle:

Ensomhed • Svært ved at se en mening med livet • Tanker omkring livets grundvilkår • Identitetsforvirring • At have mistet noget af sig selv • Religiøs eller spirituel krise

Sygdom 

Sygdom er en del af livet, som vi ikke kan undsige os. 

Nogen rammes af akut og alvorlig sygdom, mens andre må leve med en kronisk lidelse. Udover de fysiske gener, kan sygdom også medføre psykiske gener.  

Det er ikke ualmindeligt at opleve krise i forbindelse med sygdom. Desværre er den psykiske førstehjælp ofte underprioriteret i det offentlige behandlingssystem. 

Det kan være svært at tackle og opretholde en normal hverdag, når man er/bliver syg. Pludselig har man nye behov og begrænsninger, og mange oplever, at de rammes på deres identitet. Dette pga. de på mange måder ikke er den samme som før, de blev syge. 

Forholdet til familie og venner kan komme under pres. Det kan være svært at tale om sygdommen og rumme frustrationen. -Både for den ramte selv, men også for de nærmeste. 

Ved alvorlig sygdom er det naturligt, at tankerne kan begynde at kredse om døden. Nogle er heldige at have pårørende, som ikke er berøringsangste, men for mange er døden et tabu. Det er noget, der kan være vanskeligt at tale om og forholde sig til. Hvis man ikke bliver mødt og får snakket om disse tanker og fortvivlelser, kan man føle sig meget alene. 

Terapien kan i forbindelse med sygdom være et støttende rum. Her er det muligt, at ventilere alle sine tanker og lære at leve med sygdommen.

Pårørende

Pårørende er en uundværlig ressource i et sygdomsforløb. Det hvad end du er ægtefælle, kæreste, barn eller nær ven. 

Derfor kan du som pårørende have brug for støtte, hjælp og viden, når dit almindelige liv på grund af sygdom lige pludselig sættes på pause.  

Pårørende er tit hårdt spændt for og er også ofte dem, der overses i et sygdomsforløb. Dette hvad end det er fysisk eller psykisk sygdom. Du skal derfor være opmærksom på, om du bliver stresset, brænder ud eller selv bliver syg. 

Når et menneske bliver alvorligt syg, påvirker det ikke kun den enkelte, men hele familien. Det kan både være på et praktisk plan, men også på det følelsesmæssige.  

Den/de pårørendes liv indrettes ofte efter den syge, og derudover skal du som pårørende, også klare og ordne dagligdagen – og måske også familielivet – for to. 

Ud over at føle dig bange og bekymret for den sygdomsramte, skal du også finde en måde at håndtere dine egne følelser på.   

De roller, I tidligere har haft, kan ændre sig. En ny rolle kan fx være, at du nu er den faste bisidder og den, der har styr på aftalerne. Du bliver måske den, som skal spørge ind ved lægesamtalerne eller være den ‘krævende’ type, der forsøger at sørge for, at din ægtefælle, ven eller barn bliver behandlet og plejet på den bedst mulige måde. Det kan også være du kommer til at fungere som personlig hjælper eller plejer, og føler, at du i mindre grad er en ægtefælle, barn osv. 

Det er derfor vigtigt, at der skabes tid og rum for, at du også selv kan få luft for dine egne tanker og få talt om det, der trænger sig på. Ikke nødvendigvis med den, der er syg, men måske med et familiemedlem, en god ven, en kollega eller med en terapeut. 

Lavt selvværd

Når vi snakker selvværd bliver begrebet selvtillid også tit nævnt, ligesom det kan være lidt svært at kende forskel på de to. De bruges ofte i flæng, men er to forskellige ting.  

Selvværd er en slags fundament, der opbygges i den tidlige barndom og har betydning for, om vi har en grundlæggende følelse af at være værd at elske. At vi er noget værd som menneske. “Jeg er god nok”. 

Når dette fundament er på plads, vil vi typisk kunne mærke, når andre går over vores grænser, ligesom vi vil mene, at vi fortjener et godt liv. 

Selvtillid er en langt mere flygtig størrelse, som hele tiden påvirkes af, hvor godt vi klarer os i forskellige sammenhænge. 

– Jeg er har tillid til mine færdigheder, jeg er dygtig til at tegne, får gode karakterer, laver god mad osv. Man kan nemlig godt have en god portion selvtillid, selvom man har et dårligt selvværd.  

Er dette tilfældet, vil man typisk føle det som et kæmpe personligt nederlag, når tingene går én imod eller når man ikke lykkes med et forehavende eller ikke får den anerkendelse fra omgivelserne, man havde ventet. 

Du kan styrke og opbygge et lavt selvværd, ved bl.a. at skabe bevidsthed om eget værd og egne grænser.   

Et godt selvværd er en forudsætning for, om vi tror på os selv og tør stille krav til vores liv og til andre mennesker. 

Ingen kan sige sig fri for, fra tid til anden, at føle sig usikre – det er en del af det at være menneske. Men når usikkerheden omkring ens eget værd og evner bliver for dominerende, vil det typisk resultere i, at man igen og igen lader andre træde ind over ens grænser og affinder sig med at være låst fast i en utilfredsstillende livssituation.

Skam og skyld

Skam og skyld minder om hinanden. De omtales tit i sammenhæng, men det er i virkeligheden vidt forskellige selvrefleksive følelser. Skyld er forbundet til konkrete handlinger. Skam grundlægges i en ganske tidlig alder og knytter sig til et menneskes identitet.

Skam kan beskrives ved en lang kæde af følelser, som f.eks. forkerthed, utilstrækkelighed, pinlighed og manglende værdi som menneske. Når man oplever skam, er fokus primært på det indre. Man kan få en fornemmelse af at skrumpe eller at ens krop forvrænges.

Skam dækker som sådan over en dyb følelse af, at omverdenen har afsløret ens anstødelige personlighed. “De har opdaget, hvor ussel jeg i bund og grund er”. Skam er også en følelse, som er tæt knyttet til synssansen. Skam forudsætter, at mennesket mærker, at det er et objekt for et andet menneskes negative blik.

Vi kan ikke styre hvordan andre mennesker ser på os. Derfor skal man, for at føle skam, bevæge sig ud af sig selv og over i andres blik. Det er her, man føler de andres negative vurdering. Derved mister man kontrollen over sig selv og kan føle sig som et defekt menneske.

Vi ved ikke, hvad andre mennesker tænker om os. Om de overhovedet ser de fejl, vi tror, de ser. Alligevel vokser skammen ud af forestillingen herom.

Skam er en helt naturlig og medfødt følelse. Den er en utrolig virksom og følsom socialiseringsfaktor, der skal hjælpe mennesker med at begå sig i sociale sammenhænge.  

Skam er en specifik form for angst. Den udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget – eller fordømt og afvist. Bag skamfølelsen ligger der ofte en overvældende stor følelse af hjælpeløshed, som har sit ophav i barndommens land.

Hvordan bearbejder man skam?

Hvordan man håndterer sin skam, afhænger af ens bevidsthedsniveau. For først når vi er bevidste om, at noget i os handler om skam, kan vi begynde at være detektiver på os selv og begynde at se på os selv med et kærligt blik. 

Ved at tale om skam, i hvilke situationer den opstår, og hvordan den påvirker os, kan skammen undgås og forsvinde. Det handler om, at vi forstår hinanden og ser på hinanden, fordi det andet menneske ofte ser noget bedre end det, vi selv forestiller os. 

Ring til mig og få en uforpligtende snak

Hvis du er i tvivl, om jeg kan hjælpe dig med det, du går og tumler med i hverdagen, er du velkommen til at give mig et kald på tlf. 9192 3529. Du kan også søge mere info om mig her samt om psykoterapi i al almindelighed.