For to uger siden, skulle jeg tage hul på den første del af min sommerferie. Der var derfor et par ting, der skulle afrundes på jobbet (Ikke i min praksis, men på mit politijob), Du ved, sådan som det altid er inden en ferie.
Jeg fik liidt mere travlt end hvad jeg først havde forventet og oveni var der stegende hedt lige meget hvor jeg vendte mig hen.
Det resulterede i, at jeg fik et “meltdown”. Jep – jeg røg helt tilbage på et meget umodent stadie (Pia 8 år), hvilket min stakkels leder blev vidende om. (Jeg blev dog på fineste vis mødt, der hvor jeg var :P).
I går gik jeg så på ferie igen og
de første 4 dage, skulle bruges på uddannelse, på ID Academys “Drueholm” ved Ringsted.
Af en bekendt blev jeg i sidste uge spurgt, om jeg ikke burde mærke efter, om det var bedre, at udskyde modulet til senere, da hun bemærkede, jeg den seneste tid havde kørt et stramt program. “Nej”, svarede jeg, “-modulet skal bare gennemføres og jeg videre i programmet”. Jeg skulle “på den anden side”, så jeg kunne nyde min ferie, inden næste modul igen om 14 dage. Men efter modulet, ville jeg stoppe op, tage den med ro og slappe af!
I morges pakkede jeg så mine ting og kørte afsted mod Drueholm. Jeg kunne mærke, at jeg allermest havde lyst til noget helt andet. Nemlig fred og ro i mit eget selskab. Bare at “trække vejret” og mærke roen indtage min krop. Flyde en dag på sofaen og glo ud i luften 😉 Jeg skubbede følelsen til side ved at foretage et par telefonopkald undervejs. Da jeg nåede frem på p-pladsen, fik jeg også skrevet et par mails. Der var nogle ting jeg skulle have styr på og nogle mennesker jeg skulle vende tilbage til – noget jeg tidligere havde udskudt. (Pyh! Så blev de ting også klaret og kunne lette min dårlige samvittighed (!) )
Jeg gik ind på gårdspladsen mens jeg omstillede mig til mødet med nye mennesker og flere dage med ny læring. Jeg bemærkede godt, at der var ufattelig stille. Kun to biler på p-pladsen, men døren til Drueholm stod åben, så jeg tænkte, at jeg bare var i god tid! (hvilket ellers aldrig sker).
Da jeg kom ind, blev jeg mødt af en overrasket administrativt ansat, som blev helt i tvivl om, der nu virkelig skulle være undervisning på stedet.. Jeg fortalte hende jo overbevisende om, at det skulle der. Men nej, jeg tog fejl – jeg skulle have mødt på instituttet i København!!
SUK – både som i “For F….., Pia! Nu skal du til at ringe og forklare det..” og “Jeg har heller aldrig styr på mine ting” og “Hvor er det pinligt” osv osv.
Jeg ringede til underviseren, forklarede min situation og blev mødt med latter og “Det kan godt være, der er nogen, der får lidt mere arbejde ud af det nu, men jeg er jeg sikker på, at de nok skal ordne det. – og i øvrigt: Tak for god underholdning!”
Jeg sukkede igen – men denne gang som i et lettelsens suk. For nu kunne jeg faktisk mærke, at situationen var mega meget held i uheld. – Det var på en måde noget større, der hjalp mig, så jeg kunne bruge dagen og starten min ferie, lige nøjagtig som jeg selv havde lyst og overskud til. Og ikke nok med det, så var mine selvbebrejdende stemmer indeni og dårlige samvittighed, blevet mødt på en meget forløsende og positiv måde.
Da jeg kom hjem, fik jeg ordnet nogle praktiske ting, som jeg havde ønsket mig meget længe. Vigtigst brugte jeg en times tid i røret med en dejlig veninde, som altid giver mig nogle gode grin og et fantastisk energiboost. Hvilken bedre start kunne jeg i virkeligheden få på min ferie 🙂
Set i bakspejlet, var denne situation bare et af flere tegn på, at mit batteri var ved at være brugt op og min stressterskel nået. Hukommelsen er nemlig en af de første ting der sætter ud, når man har for meget om ørerne.
Der ud over kan det nævnes at jeg den seneste tid også har:
- glemt mine gøremål og derfor skrevet flere og flere noter, som faktisk kun forvirrede mig endnu mere.
- Glemt aftaler.
- Er gået ud som et lys om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra arbejdet.
- Været irritabel og mistede overskuddet til min familie og øvrige omgivelser.
- Fået hovedpine.
- Fået ondt i ryggen.
- Glemte at bruge tid på det, der gør mig glad og på det, der giver mig energi.
Så hvad skal jeg så tage med mig videre herfra?
Tjo, at sænke farten, slå kalechen ned og nyde udsigten.
Så min opfordring vil lyde: Mærk, hvad det er DU har brug for og lyst til. Hvad er vigtigt? Hvad giver dig fornyet og positiv energi, som du kan bruge på dem eller det du holder af? Og så husk at tage dig tiden til disse ting.
Hvordan har du det i hverdagen? Går det godt på jobbet? Tager du arbejdet med hjem? Trækker du et læs af vigtige ting efter dig, som du vil finde tid til liiiiiiige om lidt? Eller skubber du et læs foran dig, som du “bare lige” skal nå, før der er tid til det sjove?
Tingene skal hænge sammen, så der er energi og overskud på kontoen til både at udføre alvorlige og sjove ting. Det er SÅ vigtigt at der er plads til at trække vejret og mærke glæden ved livet. Og hvis du glemmer det, skal kroppen nok finde sin egen måde at vise dig det på.
Har du brug for hjælp til at se på de ting, der i din hverdag gør dig stresset, træt eller kort for hovedet, så er du velkommen til at ringe og bestille en tid.
Rigtig god weekend 😀
-Pia <3