Kender du det..
Du sidder til en fest eller møder nogle mennesker til børnenes fritidsaktivitet eller deltager i grundejerforeningens årlige generalforsamling og får som noget af det første spørgsmålet:
“Nå, hvad laver du så?”….
Her hører du dig selv svare noget lignende:
“Jamen, jeg er pædagog“…
eller
“Jeg er revisor“…
eller
“Jeg er leder i en afdeling for XXX”
eller
“Jeg er sekretær hos…”
eller hvad det nu end er, du laver til daglig….
Det er egentlig ikke så mærkeligt, at det ofte er sådan vi indleder en samtale, for vores uddannelse og arbejde signalerer nemlig udadtil, hvem vi er.
Altså, hvad der er grundlaget for vores identitet.
Vores valg af uddannelse og beskæftigelse har en stor betydning for vores forståelse af, hvem vi er, og hvad vi er gode til. Det er jo gennem vores arbejde, at vi får lov til at vise samt udfolde forskellige faglige og personlige sider af os selv.
For nogle er selvbestemmelse en høj faktor, mens det for andre er lettere, hvis overordnede tager stilling til, hvordan arbejdet skal udføres.
Det er også forskelligt, om vi er glade for at arbejde sammen i teams, eller om vi trives med at være selvstændige. Ligeledes er det forskelligt, hvor vigtig en faktor det sociale fællesskab er.
Fælles for begge personlighedstyper er, at forholdet til sin leder eller mellemleder er af særlig betydning. Det er vigtigt, at man føler sig værdsat for at kunne yde optimalt. At blive set, hørt og forstået, er grundsten til at have gode arbejdsrelationer.
Vores arbejde handler derfor ikke kun om at have noget at stå op til hver morgen, som kan give brød på bordet. Det handler også om at kunne bruge sig selv på en så tilfredsstillende måde, at arbejdet giver livet indhold og mening.
Hvis man spørger, hvad den enkelte vægter højt i forestillingen om et godt arbejdsliv, vil du formentlig høre ord som dygtiggørelse, entusiasme, respekt, tillid, høj faglighed, meningsfuldhed, fleksibilitet m.m.
Dernæst vil du formentlig også opleve, at kulturen på arbejdspladsen spiller en vigtig rolle.
Hvordan er stemningen?
Hvilke historier fortæller den enkelte medarbejder sig selv om virksomheden, og hvad er den generelle historie på og om arbejdspladsen?
Hvordan er den indbyrdes tiltaleform medarbejderne imellem?
Er der klikedannelser?
Selv i håndbold, kigger man på arbejdsmiljøet
Alle disse er “usynlige” faktorer. Dog spiller de en stor rolle, når det kommer til trivsel på arbejdspladsen.
Som eksempel kan vi kigge på vores gulddrenge fra håndboldlandsholdet.
De har de seneste uger fortalt igen og igen, at deres træningslejr på Guadeloupe havde fantasiske konsekvenser for både spillernes sammenhold, men også for forholdet til deres træner. Der er tilmed flere spillere, der har udtalt, at de uden den træningslejr ikke havde stået med guldet om halsen i dag. Netop fordi at arbejdsmiljøet på holdet var af afgørende betydning for den større helhed.
Det er da tankevækkende!
Og nej… Jeg siger ikke, at trivsel på arbejdspladsen kun kan opnås ved en 14-dages teambuilding-tur til Caribien 😉
Man kan starte andre steder.
F.eks. er der arbejdspladser, der tilbyder særlige goder. Det kan være en frugtordning, frokostordning, bordfodbold, fitness-lokaler, træningsmuligheder osv.
Der er også arbejdspladser, der tilbyder deres medarbejdere en massørordning, flex-ordning eller som stiller en terapeut eller lign. til rådighed for medarbejderne under svære perioder i livet.
Det kan også være temadage, hvor virksomheden har øje for medarbejderne fremfor en konkret, arbejdsrelateret dagsorden.
Livskrise
Når det så alligevel nogen gange ender der, at arbejdet påvirker dig, som ansat, negativt, så kan det resultere i en belastningsreaktion som udbrændthed, stress, depression eller angstlidelser.
Der opstår simpelthen en krise.
Bedst som du gik og havde styr på livet, kommer der et pludseligt bump på vejen.
Et bump som kan medføre stor forvirring eller ubehag, og som opstår, når dine livsomstændigheder bliver for uklare.
Det kan være, du oplever, at du igen og igen må gå på kompromis med dine egne værdier.
Det kan være, du føler uvished omkring fremtiden, eller måske føler du dig begrænset eller presset i dine arbejdsopgaver eller selvudvikling.
Alt sammen noget der kan medføre frustrationer.
Så lige som du troede, at alt var, som det skulle være, mærker du nu utilfredshed i livet. Det kan endda være, du har svært ved at se meningen med livet eller dele af det. (Hvilket kan opleves som skamfuldt, når du egentlig er “heldigt” stillet. Det er jo ikke alle, der “har et godt job, en fast indkomst, en partner og dejlige børn” osv. – Så hvor utaknemmelig kan man være, -får du måske lyst til at sige til dig selv. Dette er en helt normal følelse.)
Når vi har svært ved at se meningen med livet, mærker vi ofte håbløshed eller meningsløshed. Dette kan været ret overvældende og angstprovokerende.
Angsten kan derfor enten blive et afsæt for handlekræft, hvor du ændrer din adfærd og tager beslutninger.
Det kan også føre til en selvdestruktiv adfærd, og det er her, at din livskrise kan blive til f.eks. angst og depression, hvis du ikke kommer videre.
Du kan eksempelvis føle, at det hele er håbløst. At du gang på gang går på kompromis med dig selv og dine værdier.
Der ud over kan det være en meget svær beslutning, lige pludselig at skulle træde ud af et job, som du brænder inderligt for, og som i bund og grund er en stor del af din identitet.
Men det er her, der er vigtig læring at hente. Vores job og vores uddannelse er nemlig kun en del af vores identitet. For selvom du eksempelvis er pædagog, så er du jo mange flere ting end det.
Du er muligvis også en datter eller en søn, en mor eller en far. En ven eller veninde, der oven i købet kan være god til at lave mad eller til at tegne. Måske er du god til lave blomsterdekorationer, træne fodboldhold eller til at istandsætte huse. You name it!
Derud over kan det være, du “vågner” og opdager dét, der er nyt inde i dig eller i situationen. Hvad det er, der er på spil og som ikke længere kan acceptere omstændighederne som de har været hidtil.
Det kan være, dine værdier har ændret sig i takt med livet.
Så hvis du er en af dem, der enten har mistet dit arbejde, mistrives på dit arbejde eller har sagt dit arbejde op, så er jeg klar over, at det kan være en meget vanskelig situation at stå i. Det kan nemlig både gå ud over identitetsfølelsen og selvfølelsen. -For er jeg så overhovedet god nok, hvis ikke jeg kan klare det her?
Finder jeg nogensinde et andet job?
Kan jeg klare mig økonomisk?
Og hvad med den sociale kontakt til mine gode kollegaer og det fællesskab der er på en arbejdsplads.
Så hvad kan du selv gøre?
Jo, du kan med jævne mellemrum spørge dig selv, hvordan du har det på arbejdspladsen.
Tager du arbejdet med hjem?
Spekulerer du over dine arbejdsopgaver, eller arbejder du videre, når du er kommet hjem?
Påvirkes din søvn og dine tanker af arbejdsmæssige opgaver eller indtryk?
Trækker du dig fra sociale fællesskaber?
I så fald vil jeg anbefale dig at forsøge, at belyse de eventuelle belastninger. Få øje på dem og tag dem seriøst.
Undersøg om du kan minimere de problematiske forhold, da du herved vil kunne stå stærkere, når du har erkendt, at de er et problem.
Dernæst vil jeg anbefale dig at tale åbent om tingene, dog uden at hænge fast i den samme rille/historie. Tag din historie alvorligt og gør handling.
Dette hvad enten det er at acceptere situationens omstændigheder, eller om det er at træde ud af dem.
Hvis du har brug for én til at hjælpe dig med at se på situationen, dine egne mønstre, overbevisninger, værdier og tankegang, er du også velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Kærligst,
Pia
