Kan du også være lidt i tvivl om, hvor meget og hvor lidt du skal involvere dit barn i din stress situation. Det kan virke som en svær opgave, at formidle den slags til sine børn, hvorfor det i virkeligheden kan være lettere at lade være.
“Måske bemærker de det slet ikke, så jeg lader bare som ingenting…”, kan man let tænke..
Det er dog ikke tilfældet med børn.
Børn bemærker meget mere end vi går og tror. Og hvis børn mærker noget, som de ikke kan få til at hænge sammen med det sagte, eller som bliver holdt hemmeligt eller snakket udenom, så får de ondt inden i. De kan føle, at det er dem, der er noget i vejen med.
Så tal i stedet om det, der rører sig i familien. For når et familiemedlem rammes af stress, så påvirker det hele familien. Familien er som et tæt system, hvor alle parter er viklet godt og grundigt ind i hinanden.
Derfor er det ikke kun den stressramte der mærker forandringer. De øvrige familiemedlemmer gør også.
Hvis børn ikke bliver talt med om en ændret adfærd/stemning i hjemmet, vil de ofte begynde at lede efter årsager til ændringerne. De kan helt enkelt ikke selv forstå den voksnes ændrede adfærd, hvis ikke de får mulighed for at få det forklaret. Og fordi børn er så loyale overfor deres omsorgs-personer, vil de lynhurtigt vende årsagen indad.
“Måske er det på grund af mig, at mor er så træt. Jeg er også et anstrengende barn”
“Hvorfor ligger mor hele tiden i sengen.. Det er nok fordi jeg er kedelig at være sammen med”
“Mon mor blev så ked af det lige før, fordi jeg ikke ryddede op på mit værelse i går”
“Far blev sikkert så irriteret, fordi jeg ikke legede stille nok”
“Jeg må prøve at opføre mig endnu bedre, så far ikke skal have det så svært.”
Et barn der ikke har fået en god forklaring på hvad der sker og hvilke stemninger der mærkes i hjemmet, vil selv begynde at danne sine egne forklaringer. Typisk vil forklaringen lyde, at det er barnet, der har skylden for den voksnes adfærd og sindsstemning.
Barnet tager ansvar, for at finde en forklaring, der giver mening
Så hvordan tager man så snakken med sit barn?
Vær ærlig og fortæl tingene som de er. Giv ikke kun en halv forklaring til barnet. Dette kan ende med at bidrage til endnu mere uro og søgen efter forståelse, hvis barnet kun får en halv forklaring. Barnet kan her begynde at tolke eller selv udfylde eventuelle “huller”.
Fortæl derfor tingene som de er, og fjern muligheden for, at barnet selv kan tage skylden på sig.
Hvis far er ramt af stress, så sig det. Hvis du siger, far er syg, vil barnet undre sig over, at han ikke har feber og hoster, som er dét, barnet kan relatere til. Barnet kan derfor godt se, at der er noget andet på spil. Noget som det mangler en forklaring på.
På samme måde kan det være svært for barnet at forstå, at far kan være syg i markant længere tid, end en standard influenza tager.
Fortæl derfor barnet at far/mor har stress og forklar barnet hvad det betyder. (Vurder selv ud fra dit barns alder, hvilken forklaring der giver mening).
Forklar evt. i billeder, at far/mor har haft så travlt på arbejdet, at det føles som om hjernen er helt rundtosset eller punkteret, og at det er derfor mor/far har svært ved at overskue mange ting.
En anden vigtig faktor er, at anerkende barnets oplevelser og følelser af hvad der sker i familien. Det betyder, at du som forælder siger til dit barn, at det er rigtigt nok, hvad barnet mærker og oplever.
På denne måde lærer du dit barn, at det kan stole på dets egne sansninger, følelser og fornemmelser. Barnet kommer ikke til at føle sig forkert, som hvis du afviste, at noget var i vejen.
“Er du ked af det, mor..?”
“Nej, nej.. jeg har det fint…”
Dette vil medføre et mismatch mellem dét barnet mærker og det, du siger.
Med andre ord fortæller du dit barn, at det ikke kan stole på sine egne sansninger og oplevelser.
Så træk i stedet vejret dybt ned i maven og sig det som det er. “Ja, jeg er lidt ked af det lige nu. Jeg synes, det er synd for far, at han har det svært. Jeg vil jo gerne have, han har det godt”
En sådan autentisk og tydelig forklaring, giver barnet tryghed. Barnet bliver muligvis også lidt ked af det og vil trøste dig lidt. Måske snakker I bare lidt om situationen. Uanset hvad, er barnet blevet bekræftet i, at det kan stole på hvad det mærker. -Og at du som omsorgsperson er tilgængelig for barnet i en svær situation.
Kan det virkelig være sundt at involvere mit barn så meget?
Det skal selvfølgelig ikke blive dit barns ansvar og opgave at trøste dig.
Så hvis du kan mærke, at du bliver så påvirket af situationen, at du bryder sammen, så skal du selvfølgelig ikke åbne op for snakken lige der.
Så skal du i stedet og hurtigst muligt finde nogle andre voksne at tale med om, hvordan du har det.
Men en lille tåre og et snøft, skader ikke dit barn. I stedet viser du dit barn, hvordan det er at være menneske. Nogle gange er man glad og nogen gange er man ked af det, og det skal nok gå over igen på et tidspunkt.
Så sig til dit barn, at du er ked af det lige nu, men at du nok skal blive glad igen.
Hvor meget skal du så sige til barnet om stress?
Ofte kan man have lyst til at sige en hel masse, når først man kommer i gang og får åbnet op. Dette kan dog godt blive for meget for barnet på een gang.
Så til en start kan du lade barnet forstå situationen som beskrevet ovenfor, men lad herefter barnet vise vejen. Svar på barnets spørgsmål, når det spørger.
Til tider vil du måske opleve, at barnet stiller nogle meget store spørgsmål, og så smutter igen, inden du er færdig med at svare og forklare. Dette er helt normalt, da dit barn har fået svar på det, han eller hun spurgte om.
Så hvis du kan mærke, at du får lyst til at fortælle og forklar mere og i detaljer til dit barn, så anbefaler jeg, du finder en voksen at tale med.
På denne måde fylder du ikke dit barn med en masse information, som det ikke er i stand til at omsætte.
Så hav for øje om du deler dine tanker og oplevelser ud fra dit eller barnets behov.
Inddrag barnet i omsorg
Når man står nogen nær, der gennemgår en svær periode, ved vi alle, at vi gerne vil hjælpe og støtte på bedste vis. -Vise personen at vi bekymrer os og elsker ham/hende.
Sådan har børnene det også, så giv gerne barnet mulighed for at hjælpe, ved f.eks. lave en tegning. Det kan også være, I kan bage boller sammen, som I så kan hygge Jer med, når far/mor er færdig med sin lur.
Om man er barn eller voksen bliver det nemmere at gennemgå en svær periode af sit liv, hvis man kan få lov at have det, som man har det. At man ikke behøver at gå alene med noget og ikke skal bruge krudt på at blive i tvivl om man kan stole på dét, man oplever.
Mange hilsner,
Pia
Seneste kommentarer