Kender du det… du skal til at springe ud i nye udfordringer eller opgaver, og dine tanker erobrer pludseligt alt, inden du overhovedet er kommet i gang.

Ud over at være enormt trættende rent mentalt, kan overtænkning virkelig spænde ben for dig og dit liv, i sær hvis overtænkning forhindrer dig i at rykke fremad i livet, på en meningsfuld måde.

Der er både gode og dårlige sider ved overtænkning, og her kan du læse 10 eksempler, som du formentlig slet ikke selv bemærker:

 

 

 

  1. Du undskylder for meget.

Før du overhovedet har haft tid til at overveje, om noget var din skyld eller ej, har du allerede undskyldt. Ja, det kan være rart at tage skylden på sig, for at neddæmpe en person eller en situation, men ikke hvis du kun gør det, fordi du er nervøs for, hvad den anden person vil tænke om dig

Overtænkere prøver gerne at glatte ud og det kan koste flere sorger end det er værd.

 

2. Du fremstår mere usikker end du i virkeligheden er.

Fordi du altid overtænker tingene, kan det få dig til at fremstå mere usikker i dine beslutninger. Dette kan i sær gøre sig gældende i jobmæssige situationer, hvor du kan være længe om at tage en beslutning. Selvfølgelig ender du med at træffe den rette beslutning, men al den tænkning kan efterlade andre med en usikkerhed omkring dit niveau af selvsikkerhed.

 

3. Du er virkelig god til KRITISK tænkning.

En positiv ting der kommer ud af overtænkning er, at du er virkelig god til at tænke kritisk. Fordi du altid overanalyserer alt lige fra ingenting til alting, ender du altid med gode resultater.

Du kan se skoven for træer, men først efter du har undersøgt hvert eneste træ i skoven, hvilket er tidskrævende, svært og anstrengende. Tilgengæld får du arbejdet gjort.

 

4. Du sover dårligt om natten.

Din hjerne kører konstant på højtryk og derfor er afslappende søvn ikke ikke noget du kender til. Du forsøger at sove, men verden drejer fortsat rundt og det samme gør din hjerne.

 

 

5. Du bekymrer dig om at gøre andre glade.

I stedet for at fokusere på hvad der gør DIG glad, bliver din overtænkning skyld i, at din hjernes fokus på den ydre verden vil forstyrre dine handlinger, tanker, følelser, ord og beslutninger. Det efterlader dig derfor ikke med megen tid til at udrette noget for DIN skyld, hvis du altid bekymrer dig om at træffe beslutninger, der behager andre.

 

6. Du er festens midtpunkt, hvis du er i stand til at hvile i dig selv.

På trods af du er en kronisk overtænker, ved du godt, hvordan du slår dig løs og har det sjovt. Desværre kræver det ofte en vis mængde alkohol, at få din hjerne til at slappe af i så lang tid, at du kan hygge dig. Du træffer formentlig ringe beslutninger når du er beruset, idet din hjerne nyder det lille frirum lidt for meget.

 

7. Ved den mindste hovedpine er du bange for, om du er alvorligt syg.

Overtænkere har blandt sine familiemedlemmer ofte ry for at være hypokondere, idet de ved den mindste hovedpine eller smerte i hovedet, overtænker så meget, at de tror de har en svulst i hjernen, og derfor haster til lægen. Det er svært at leve livet, når du altid frygter det.

 

8. Alt for ofte spørger du andre om deres mening.

Du bruger al for lang tid på at shoppe, da du har et behov for at tage billeder af alt det du prøver, for derefter at sende billedet det til dine venner, din kæreste eller andre, for derefter at få deres mening. Du tror, du har brug for deres mening til at finde ud af hvad du skal have på, -men det har du ikke. Tro på din egen smag og tøjstil – bare en gang imellem. Måske bliver du overrasket over, hvad du selv beslutter dig for.

 

9. Du venter hele tiden på, at din telefon skal ringe eller give lyd.

Fordi du overtænker alt, kan f.eks. det at date blive den rene tortur. At bekymre sig om en kommentar, en joke, et spørgsmål eller endda et farvelkys kan sende overtænkeren ud over kanten ved at tænke for meget over hvad det hele betød.

 

10. Du leder efter årsager til at stoppe med at overtænke.

Du ved, at du overtænker og du har allerede forsøgt mange gange at stoppe dine tanker. Desværre lader det ikke til, at du kan slippe vanen.

Den gode nyhed er, at det behøver du faktisk heller ikke. I stedet skal du bare prøve på at fokusere mere på de positive ting i livet.

Overtænk de gode ting i stedet for “hvad nu hvis” og “hvordan kan det være”. Måske medfører det, at livet bliver en hel del bedre.

 

Jeg vil snart komme med flere ideer til hvordan du kan stoppe overtænkning – så følg med her på bloggen 🙂

Hvis du ønsker en personlig snak er du også velkommen til at kontakte mig.

 

-Pia